Guide til plantekasser

Guide til plantekasser

Guide til plantekasser

Planter i og uden for vores hjem skaber stort velvære for os som mennesker og giver samtidig dejlige naturfornemmelser. Med plantekasser kan du hurtigt forvandle dit uderum til en indbydende oase, som stadig er nem og overskuelig at holde. Giv din have, terrasse, altan eller køkkenhave et nyt liv med plantekasser fyldt med alt fra jordbærplanter til smukke blomster.  

Vi kommer med en lille guide til dig om, hvordan du kan indrette dit uderum med Cane-line plantekasser, samt ideer til hvad du kan plante i dem.  

Altanen

At dyrke frugt og grønt, samt planter er ikke kun forbeholdt dem, der har en stor have eller et kolonihavehus. Mange planter trives nemlig fint i mindre krukker på altanen, og er med til at hive lidt af naturen med ind i lejligheden. Her kan du dyrke lækre frugter, krydderurter og bær, som ikke kun smager godt, men også er utrolig dekorative - både på altanen og i madlavningen. Et fint træ i en plantekasse kan give dejlig skygge og samtidigt give et grønt pust til indretningen. Vi har ovenfor vist et eksempel med vores fine Combine teakplantekasser.

Terrassen

På terrassen er der rig mulighed for at have et hav af plantekasser stående med forskellige fine planter i, som kan stå og pynte og give liv. Vælg forskellige størrelser og former, for at skabe et dynamisk look. Et godt tip er at plante forskellige typer af blomster og buske, så man har nogle der blomstrer hele året rundt. På den måde er der hele tiden noget at se frem til, når temperaturen falder og vinteren nærmer sig. Lyng tåler eksempelvis nattefrost, så du kan nyde din farverige plantekasse med forskellige arter af lyng hele året. Vi har vist et eksempel ovenfor med vores flotte Grow plantekasser og parasolfodsplantekasse.

Haven

Fyldige buske med dine yndlingsbær eller små frugttræer kan sagtens trives i en plantekasse ude i haven, så længe den er stor nok. Et fint lille kirsebærtræ pynter flot, og giver både frugt og smukke lyserøde blomster. Skab din egen oase af planter ved at plante buske, pampasgræs og vilde blomster. Det gode ved plantekasser er, at det er nemmere at vande på begrænset plads, så hvis sommeren er tør, så gør det ikke så meget for dine planter. Desuden kan du også lettere få has på ukrudt og uønskede små planter.

Produkter vist på billederne: Combine plantekasseCombine plantekasse rektangulærGrow plantekasse storGrow plantekasse mediumGrow plantekasse rektangulærGrow plantekasse lille