Skab et personligt loungeområde med farverige accessories

Skab et personligt loungeområde med farverige accessories

Skab et personligt loungeområde med farverige accessories

Mangler du lidt inspiration til, hvordan du kan få mere kulør på hverdagen? Så har vi nogle gode tips til, hvordan du nemt kan friske dit loungeområde op, så det er forårs- og sommerklar.

De farver som trender mest for tiden, er brændte farver i de røde og gule nuancer. Især den gule farve er kommet for at blive. Når det kommer til at vælge et farvespil til uderummet, kan man både vælge farver, som står i kontrast til hinanden, eller farver som går tone i tone.

Vi har udvalgt fire farver, som vi er helt vilde med, og som kan bruges alene og i kombination med hinanden. Det er også i disse farver, hvor vi finder stor inspiration, når vi skal udvikle og designe nye udendørsmøbler.

Udendørs møbler fra Cane-line i gule nuancer

Den første farve vi vælger at fremhæve, er den fine brændte gule farve. Den skinner af optimisme og skaber varme. Start i det små med at tilføje fine gule/gyldne pyntepuder til din loungesofa, loungestol eller bænk. Det vil gøre utrolig meget for helhedsindtrykket af din indretning.

Hvis du ønsker at gå all in på det flotte gule look, kan terrassen indrettes med gule udendørsmøbler, f.eks. et knaldgult sidebord, som vores mellemstørrelse On-the-move bord.

Udover den brændte gule tone, har naturfarver og naturmaterialer fået et stort comeback indenfor boligindretning. For netop at blive i det gyldne farveunivers, så foreslår vi, at man indretter terrassen med møbler i beige eller sandfarvet, eller med elementer af træ. Vores smukke Peacock loungestol i Cane-line Weave (natur), eller et Level sofabord med teakbordplader kan være et fint eksempel på at anvende naturfarver og naturmaterialer.

Havemøbler i rosa toner

En anden farve som også er blevet meget moderne den seneste tid, og som vi selv elsker at dekorere og indrette med, er den skønne doucet rosa. Den smukke rosa farve udgiver god energi, samt skaber lethed og giver et mildt feminint touch til dit uderum.

Rosa farven kommer i flere nuancer, såsom gammelrosa, lyserød, pudderfarvet og dusty rose. Farven er god, som en kontrast til de mørke farver, eller grove materialer som flet eller træ. Giv dit loungeområde et feminint touch med flotte pyntepuder i doucet rosa og blomsterkrukker med friske planter og blomster. Indret dig med et fint lyserødt sidebord, sammen med en flot loungestol i de rosa nuancer, f.eks. Cane-lines Vibe loungestol.

Udendørs havemøbler bordeaux farve

Hvis vi forbliver i samme ende af farvepaletten, så finder vi også den meget fine bordeaux farve, som de seneste år har fået lidt af et comeback. De varme rødlige nuancer er for alvor kommet frem, når vi snakker indretning af bolig og uderum. Farven skaber en varm og hyggelig atmosfære, og giver samtidig en følelse af eksklusivitet.

De bordeaux og vinrøde nuancer tager sig smukt ud sammen med de mørke møbler, men kan samtidigt også stå som en fin kontrast til lyse møbler og farver. Skab hygge på terrassen med den fine bordeaux farve.

Outdoor møbler i blå skandinaviske toner

Den sidste farve er den klassiske og smukke blå farve. En tidløs, energisk og ren farve. Indret dit loungeområde med nogle cool blå accessories, såsom en blå puf, et sidebord, pyntepuder eller en blå plantekurv, for at få et lækkert blåt look. Skab det helt rigtige tidløse udseende til terrassen.

Vi har god erfaring med at bryde det stilrene look ved at tilføje elementer af farve. Det føler vi skaber et mere personligt og imødekommende loungeområde. Mix vores farveideer eller udvælg dig blot en enkelt. Kun fantasien sætter grænser.

 

Produkter vist på billederne: Grow plantekasse, On-the-move sidebord lille, Link pyntepuderLevel coffee tablePeacock lounge chairDivine footstoolSoft basket bigRoll trolley